BooksVi bringer mange ting med hjem, og de personlige ting er vi bundet til.

Flere af os køber en del bøger gennem vores liv. Så hvad gør vi ved alle disse bøger?

For nogle bliver det en samlermani og de køber en bog, når de har lidt ekstra penge til sig selv og for andre bliver det til impulsive køb, og så er der nogen, der har flere flyttekasser stående på loftet fyldt med bøger.

Vi udvikler os hele livet igennem og det kan være rigtig svært at tage fat på at få ryddet op i bøgerne. Allerførst skal vi finde ud af, om vi overhovedet ønsker de enkelte bøger. Og det behøver ikke at blive et stort fælles projekt derhjemme at få taget fat på oprydningen. Tag ansvar for dine egne bøger og kig dem jævnligt igennem. Hvor meget opbevaringsplads har du brug for?

Ting som bøger kan opbevares i en åben reol eller et vitrineskab. Gennemgå dine bøger og find ud af, hvilke du er færdig med og vil give videre. Nogle har du måske læst flere gange men du er stadig ikke færdig med dem og vil gerne beholde dem, så du kan slå op i dem. Det er også muligt at skabe en slags biblioteksstemning med dine bøger i et hjørne af stuen eller på dit arbejdsværelse. Du kan sortere bøgerne efter farveorden, hvilket giver et ret skønt udtryk, og så kan du have et par åbne hylder, hvor du placerer et par yndlingsting der matcher farverne. Når du vælger at placere bøgerne i én stor reol giver det ro i rummet og mere plads. Det giver en rigtig fin grafisk virkning og får det hele til at blive en integreret del af stuen. En anden mulighed er at sætte bøger ind i et lukket skab, så du får en rolig overflade og et mere stramt udtryk. Så er der de klassiske bogkasser, som giver god mulighed for at opdele bøgerne.

Hvad med at gå ud i garagen, ned i kælderen, eller op i dit loft og få fat i en støvet kasse af bøger? De bøger, der længe har været ignoreret, og som du bare ikke kan bære at give væk?