hus

Vækst er noget vi selv skaber. Når vi kan se meningen med en forandring, er vi i gang med at ændre vores bevidsthed, og vi kan skabe en positiv vækst i vores liv.

Måske er vi ikke tilfreds med vores liv hjemme og vi prøver at indrette vores hjem på en ny og anderledes måde, så vi har et smukt hjem med alt på sin rette plads. På overfladen fungerer vores liv og vores bolig, og alligevel kan vi mærke en tomhed og et stik i hjertet over ikke at være tilfreds med det vi ser med øjnene. Når vi begynder at åbne os op for hvad vi kan se, uden at dømme, bare notere os hvad vi ser og mærker, kan vi fylde vores bolig med vores drømme og længsler. Når vi fysisk gør plads til vores ønsker og gør os forbundet med vores hjem, åbner vi op for en indre balance, som støtter os i de fysiske forandringer, som vi foretager.