jordfarver

Det er sårbart at stå der og vise dig selv uden masker, vise dig som du er.
Du skal have tillid til, at du bliver set på med kærlighed. Kærlige mennesker lever i en kærlig verden.
Når andre mennesker overskrider dine grænser, og du lader dem gøre det, har du en ubalance et sted inden i dig. Når du kan mærke, at du gerne vil ønske scenariet var anderledes, er det tid at stoppe op og kigge på, hvad du kan gøre og vil gøre.

Når du skal heale dig selv og dine ubalancer, kan du arbejde med både dine tanker om dig selv og bruge din bolig som støtte. Det handler blandt andet om, at du får jordforbindelse, står godt og hviler i dig selv. Balancen vil give dig ro, stabilitet, tillid og tryghed.