Hvis det vi omgiver os med, dræner os, vænner vi os til at være i en energiforladt tilstand, hvor vi overhører vores psykes signaler om ubehag. Når vi så har brug for at mærke efter, om noget er godt eller skidt for os, kan vi til sidst slet ikke mærke det. Det vil få betydning for vores energi, som vil blive trukket ned i en nedadgående spiral, hver gang vi tænker på det eller kommer i nærheden af det. Vi kan ikke mærke, om vores omgivelser løfter eller sænker vores energi, for vi er blevet så vant til, at energien er helt i bund, at vi slet ikke kan huske, hvordan det skal føles at have det godt. Ikke bare lidt godt men rigtig godt.
Vores indre alarmklokker kalker til, når vi ikke lytter til os selv og kigger på, hvordan vi indretter os. Vi kan ikke længere mærke, hvordan det føles at være boblende glad, have god samvittighed med opvasken og at kunne slappe af med familien omkring spisebordet.
Evnen til at mærke hvad der er godt eller skidt for os, er vores kompas, og det kompas viser os vejen. Det første skridt er at skabe plads til os i vores hjem, så vi kan mærke os selv. Når vi giver plads til ny frisk energi, vil vi mærke en lethed i kroppen, og vi kan meget nemmere mærke de områder i vores hjem og i vores liv, som har brug for, at vi er til stede.