Begrebet hjem er for mange et sted, hvor det er muligt at trække sig tilbage, slappe af og lade op.
Lad os lukke op for de gode energier og masser af smuk og rolig atmosfære. Lad os gøre vores rum fredfyldte oaser med vores personlige præg.
Når vi gerne vil skabe fredfyldte rum er første skridt at kigge på, om vi bliver styret af nogle kontraster, som skaber forvirring. Følelser der omhandler forvirring og frustration skaber igen følelser om ikke at have indflydelse på vores omgivelser. Rod og gode energier hænger ikke sammen, og derfor er det vigtigt at starte med at rydde op. Det er også hensigtsmæssigt at kigge på de materialer vi omgiver os med i et rum. Er det hårde materialer som stål, granit og klinker eller er det bløde materialer som træ, og for farvevalget gælder ligeledes, om der er en balance mellem de rolige, behagelige farver og de mere sprudlende farver. Lad gerne naturmaterialer være en del af rummet, og det kan være enkle ting som blandt andet sten samlet på stranden og arrangeret med friske blomster. Elementer der hver især giver atmosfære og balance og skaber et fredfyldt look.