I arbejdet med at lære om indretning har jeg erfaret, at vi ofte går til arbejdet på en alt for unaturlig, for hård og for knoklende måde. Vi tror, vi alle skal gå den samme vej for at skabe den bolig, der er optimal for os.
Når vi går til opgaven på en måde, hvor vi tager hensyn til vores behov for forandring og samtidig vores modstand på forandring, kan vi meget bedre hjælpe os selv. Vi kan skabe den perfekte bolig for os uden brug af lister og skemaer. Vi kan skabe en indretning, hvor vi tager udgangspunkt i vores følelser, vores verden, vores ønsker. Det vi kan gøre er lade andre være vores inspiration og så handle ud fra tillid til at vi skaber positive forandringer i vores liv og giver vores bolig et kæmpe løft. Vi kan lade boligen blive et spejl på det liv, vi ønsker os. Have respekt for vores forskelligheder og acceptere, at vi indretter med de midler, vi har til rådighed og med de bedste intentioner. Det skal helst komme af et oprigtigt ønske om forandring, forbedring og fornyelse.
Jeg har efterhånden erfaret, at det ikke nytter at løbe af sted med en ny idé uden at tage stilling til om det nu også er mit ønske om forandring og ikke et forsøg på at tilpasse mig. Inspiration fra andre er lærerig, men det bliver alt for hård en proces, når jeg prøver at hoppe over i andres liv og glemmer min egen kreativitet.
Vi skal holde fokus på vores egen rejse, når vi går i gang med nye tiltag i boligen og ikke mindst have forståelse for, at vi kan have brug for at afprøve forskellige metoder.
