“Vi har det vi har lige nu…” det er, som om den sætning hænger i luften og forfølger mig i perioder.
Magien ligger i at møde op, selv om jeg nogle gange ikke har lyst til en udvikling. Jeg får lyst til lige at sætte foden på bremsen. Lade de enkelte rum være som de er og glemme alt om nye spændende tapeter og koncentrere mig om alt det, jeg skal nå i hverdagen med vasketøj, oprydning, madlavning, og de mange aftaler i kalenderen. Og nogle gange er der så meget mere i livet, end det jeg står med lige nu. Muligheder jeg skal turde gribe og turde handle på.
Det handler dybest set om eet skridt ad gangen, at tage eet skridt ad gangen.
Men hvor kan det være svært at tage det første skridt.
“Vi har det vi har lige nu…” men hvorfor ikke give slip og lade alle vores drømme få plads?
Vi skal turde give slip og gå ind og mærke vores længsler og ikke gemme dem væk i en skrivebordsskuffe. Lad os åbne op og kigge på vores ønsker og give dem plads i vores hjem.Lade vores indretning forme sig ud fra vores inderste følelser og drømme.