elefant

Når vi føler, at vi har medvind i vores liv, og vi oplever at blive løftet gennem opgaver og pligter, mærker vi et flow. Vi bliver støttet på en måde, som vi ikke har turdet drømme om. Når der er uro i dagligdagen, og vi står overfor udfordringer, der er svære at løse, kan vi føle os temmelig alene i verden og synes, at der ikke er nogen hjælpere i nærheden.

Ved at lære bagua for vores bolig at kende og se på, hvordan vi har indrettet os, kan vi blive bevidst om, hvordan vi kan skabe nogle omgivelser, som vil hjælpe os i vores liv. Bagua knytter forskellige aspekter af vores liv til forskellige områder i boligen. Det handler om at bryde vanerne og turde tro på mål og drømme.

Nogle gange får vi os viklet ind i nogle vaner og mønstre, som begrænser os i vores frihed, tanker og følelser. Vi bliver fanget i offer rollen og føler, at vi skal klare det hele selv og, at der ikke bliver taget hensyn til os. Det kan være gode håndværkere, flere klienter eller kunder, vi sukker efter. Det kan være indre problematikker, vi gerne vil give slip på.

Prøv at kigge rundt i boligen og se om der er rod, som forhindrer at der kan komme nyt i dit liv. Har du spurgt dig selv, hvad du virkelig ønsker dig i livet. Er du omgivet af symboler, der viser, at du bliver støttet eller er der tomt? Er du selv hjælpsom og gæstfri? Prøv at kigge på, hvor du kan sætte ind med nye tiltag og vælge en anden rute og find ud af, hvordan du kan løfte energien, når den er for lav og lad dig blive støttet af dine hjælpere.