At føle sig uperfekt! At føle man ikke kan leve op til kravet. Et krav som dybest set kommer fra os selv.
At leve i et hjem, der kan vises på de sociale medier, stylet med tidens trends og redigeret i FotoShop, og uden de daglige detaljer, der fortæller om et levet liv. Det kan skære i hjertet at føle sig som en udgave af et burde, et skulle, et være-nødt-til og have sit hjem klar til fremvisning for omverdenen. De mennesker, jeg holder af, har jeg ikke nøje valgt ud fra et kriterium, hvorvidt de er perfekte og bor i perfekte hjem. Jeg holder af dem, fordi de tør være sig selv. Det er det smukkeste, der findes. At være i livet og give sig selv lov til at være og indrette sig ud fra de bedste intentioner.
Presset kommer fra os selv. Vi tror, vi skal leve op til nogle krav, som vi skaber i vores hoved. Hvis vi spurgte vores hjerte, ville svaret nogle gange være uden logik, måske endda skrøbeligt, og det ville være fuld af kærlighed og en tro på, at det var perfekt.
At føle sig uperfekt! At turde åbne op for hjertet og lytte til dets hvisken. At indrette vores hjem som en rejse, der aldrig ender.
