magnolia

Mange af os har brug for at være i følelsen af ro i løbet af dagen. Jeg har altid synes, at boligindretning var sjovt, og jeg har i en lang periode leget med flere ideer til, hvordan vi får tid til at stoppe op og mærke efter, hvad der er vigtigt og hvad vi virkelig ønsker i vores bolig. De fleste mennesker vil gerne ud på arbejdsmarkedet og gøre en forskel og berige andre menneskers liv. Og ofte har vi en overordnet plan over de mål, vi arbejder på. Og travlheden melder sig med mange deadlines oven i hinanden, familieliv med madindkøb, tøjvask, og fritidsinteresser vi også gerne vil dyrke.

Jeg har arbejdet en del med at få skabt en bolig, som giver mig det frirum, hvor jeg kan lade op efter spidsbelastninger og give slip på tankemylderet. Jeg lærte mig selv at tro på, at det var en mulighed og så handle på det. Jeg fandt ud af, hvad jeg gerne ville med min bolig, og så tog jeg handling på det – jeg tog eet lille skridt hver dag, og det har skabt en stor forandring i mit liv.

Ro og nydelse blev en del af min indretning.
Skønheden i at tage den nødvendige tid, når du indretter, er vigtig. Når du indser, at du ønsker at foretage en ændring, vil du måske føle, at du skal skynde dig at istandsætte. Når du i stedet går langsomt til værks og nyder processen, vil din krop komme i ro og du vil på en helt anden måde kunne mærke, hvad du har brug for, mere end hvad dine indfald er lige i øjeblikket.