Når vi ikke trives i vores omgivelser og vi synes, at hverdagen er blevet grå og trist, er det en god idé at bryde op, så vi kan vokse og finde ind til kærligheden i os selv. Ofte drejer det sig om, at vi ikke selv står og styrer roret.
At bruge boligen som afsæt til at komme videre er et at de vigtigste redskaber, jeg har lært. Når du trænger til forandring i din hverdag, er det en god ide at sætte sig ned og kigge på, hvad du virkelig ønsker dig i dit liv. Det er rigtig godt at lytte til dine følelser og lade dem fortælle dig, hvor du er lige nu og, hvor du gerne vil hen. Så er du meget bedre i stand til at agere og indrette dig ud fra det sted du gerne vil være.
Du kan ikke træffe forkerte beslutninger, for det er jo dit liv. Det handler ikke om at gøre det rigtigt, så andre bifalder dit valg. Det handler om, at du ikke dømmer dig selv, for hvor du er – du har altid et valg.
Symboler er generelt rigtig gode at bruge i din indretning. I det her tilfælde symboler der minder dig om dit eget værd og om hvor meget du holder af dig selv. Det kan være wallstickers, som kan ændre hele energien i et område, og som er nemme at fjerne igen. Du kan også bruge små citater som dekoration på en væg, og de fås også som wallstickers. En anden mulighed er at købe en buket blomster, som minder dig om, hvor meget du værdsætter dig selv, og det behøver ikke at være en dyr buket. Tænk også gerne i direkte kærlighedssymboler som parvise ting, hjerter, bryllupsbilleder. Gode farver til at understøtte kærligheden er lyserød, rosa og rød.
Det gælder om at skabe nogle rammer, som giver dig de forudsætninger du har brug for til at komme videre.
Tag dig selv i hånden og se på, hvad du har lyst til.