Andre vil altid have en holdning til din måde at leve på og være på, og de viser på deres egen måde, hvordan livet også kan være. Men deres sandhed er ikke altid din sandhed. Uanset hvor du ender, kan du vælge at være taknemmelig. Du får jo netop sat fokus på de områder i dit liv, som du ikke har kigget på.

Min erfaring er, at der skal foretages en indre oprydning. Vores omgivelser viser ofte på fineste vis, om vi har vaner og overbevisninger, der har brug for at blive kigget på. De skubber lidt til os.

En fysisk oprydning kan være et godt udgangspunkt. Vi slipper nogle ting, som vi ikke længere skal bruge og skaber plads til det nye. Oprydning er også at kigge på vores vaner, vores overbevisninger, vores handlinger. Det handler om at have os selv med rejsen, for andres sandhed er ikke nødvendigvis vores sandhed. Det kan føles, om om andre vil gøres os lidt forkert, de præsenterer os for et facit, som er deres sandhed.
Vi behøver ikke et længerevarende terapiforløb og kurser for at finde ind til vores sandhed. Når vi trækker vejret i takt med vores liv og lader stilheden råde, kommer vi i kontakt med de tanker, som blokerer for vores sandhed.

Der er et udtryk, der siger, at vores hjem er vores slot. Så det er vores ansvar at finde frem til vores sandhed, – den måde vi lever på og er til stede i livet på, og så lade det afspejle sig i hele boligen. Den måde vi organiserer og indretter, spejler vores sandhed. Det er et spejl på vores personlighed.

Når vi mærker, at vores omgivelser skubber til os med deres holdninger og deres sandhed, handler det om, at vi skal kigge på vores egen energi. Vi skal turde dykke ned i vores tanker og kigge på, hvorfor det sker og hvad det spejler i vores liv. Vi skal gå ind i skyggen og kigge på, hvad vi måske beundrer, er misundelig på eller bliver vrede over. Herefter kan vi transformere energien og være tro mod os selv i vores måde at bo på. Vores sandhed.