udsigt

Vi har ofte mange regler vi lever efter i vores liv, og vi hverken kan eller skal leve efter andres regler.

Når vi taler med familie og venner om indretningen af hjemmet anbefaler vi hinanden nye tendenser, og da er det rigtig godt at mærke efter, om vi har lyst til at ændre noget.

Vi kan nogle gange skifte møbler og så opdage, at vi har valgt forkert, inden projektet er færdigt, fordi vi ikke selv fik taget et egentligt valg. Det handler om at holde af sine valg, mærke efter med mavefornemmelsen, om det her føles godt. Vi skal indrette os personligt med vores små opstillinger, og det må gerne være lidt skævt. Hver eneste lille ting vi bringer ind i vores indretning har jo en historie, og når vi tør være os selv og gå vores egne veje, fortæller vi en lille historie med vores indretning.