10 gratis tips

Skab personlighed i din bolig

Ellen

Fokus på vores egen rejse

hyacinter der lever deres eget vilde liv

I arbejdet med at lære om indretning har jeg erfaret, at vi ofte går til arbejdet på en alt for unaturlig, for hård og for knoklende måde. Vi tror, vi alle skal gå den samme vej for at skabe den bolig, der er optimal for os.

Når vi går til opgaven på en måde, hvor vi tager hensyn til vores behov for forandring og samtidig vores modstand på forandring, kan vi meget bedre hjælpe os selv. Vi kan skabe den perfekte bolig for os uden brug af lister og skemaer. Vi kan skabe en indretning, hvor vi tager udgangspunkt i vores følelser, vores verden, vores ønsker. Det vi kan gøre er lade andre være vores inspiration og så handle ud fra tillid til at vi skaber positive forandringer i vores liv og giver vores bolig et kæmpe løft. Vi kan lade boligen blive et spejl på det liv, vi ønsker os. Have respekt for vores forskelligheder og acceptere, at vi indretter med de midler, vi har til rådighed og med de bedste intentioner. Det skal helst komme af et oprigtigt ønske om forandring, forbedring og fornyelse.

Jeg har efterhånden erfaret, at det ikke nytter at løbe af sted med en ny idé uden at tage stilling til om det nu også er mit ønske om forandring og ikke et forsøg på at tilpasse mig. Inspiration fra andre er lærerig, men det bliver alt for hård en proces, når jeg prøver at hoppe over i andres liv og glemmer min egen kreativitet.

Vi skal holde fokus på vores egen rejse, når vi går i gang med nye tiltag i boligen og ikke mindst have forståelse for, at vi kan have brug for at afprøve forskellige metoder.

Hæv din vibration

vandsten

At leve og arbejde i rum, der føles lige så rare, som de ser ud er essensen i bevidst indretning.

En del af det at have det godt i din bolig handler om de følelsesmæssige forbindelser, du har til det, du vælger at omgive dig med. Når de enkelte ting i dit hjem mister deres formål og mening, kan energien i dit hjem og også dit liv blive en følelse af kedelig, almindelig og belastende. At give slip på det der ikke længere tjener et følelsesmæssigt eller et praktisk formål er befriende, og de følelser kan overføres til andre aspekter af vores liv. Lige nu er det december måned, det er vintersæson, og nye muligheder åbner sig for indretning. Det handler om detaljer såvel som helheden. Alt er tilladt, bare det visuelle udtryk er i balance. Alt det der giver dig glæde, kan du bringe ind i boligen og løfte din energi med.

Nye tiltag giver ny energi

Fornemmelsen af at sidde og kigge på din bolig og føle dig godt tilpas eller lade blikket falde på legetøjet på gulvet, vasketøjskurven som er fyldt med vasketøj og blive utilpas, irriteret eller opgivende er måske velkendt.

Når vi ændrer på noget i vores bolig, fornyer vi energien. Det kan være visne blomster, der skal smides ud eller nye pynteting i vindueskarmen. Vi har det bedst i omgivelser, hvor der er nogenlunde balance i det ydre, fordi vi på den måde mærker en balance i vores indre. Nogle gange er vi bare ikke klar over, hvor meget de enkelte elementer betyder for os. Ofte har vi brug for at være i området og mærke efter, om vi synes, vi føler os godt tilpas, om vi kan lide det vi ser eller, om der er noget, som irriterer os. Det handler om at være til stede i øjeblikket og ikke på Facebook eller Instagram, hvor vi nemt kan finde billeder af boliger, som vi anser for at være bedre end vores egen bolig.

Om ganske kort tid er det december måned, og for en del mennesker er det indre pres startet allerede i oktober måned, hvor de første reklamer med juleforberedelser dukkede frem. Og vi kan synes, at vi skal ændre en masse i boligen for at få energien af jul ind. Alle nye tiltag i din bolig giver en ny energi. Ganske enkle tiltag i denne periode kan være at gemme nogle af de mange sofapuder væk og lægge et par bløde tæpper i sofaen, og måske et rensdyrskind. Du kan skifte nogle af potteplanterne ud med et par julestjerner, og de kan købes i flere farver, alt efter om du er til røde eller hvide farver. Fyld en kurv med masser af appelsiner og lad det ose af overskud, og fyld et fad med julekugler, kogler og andet naturmateriale.

Lad den nye, den gode energi komme til dig og skab en god stemning. Og vigtigst af alt huske at rose dig selv for at sætte skub i energien.

Velkommen hjem

kastanjeblade

Det er efterår, og det er koldt udenfor, dagene bliver kortere og mørke.

For nogle er det dejlige efterårsdage med gåture, skønne bøger der bliver læst, hjemmebag med æbler af egenavl. For andre kan det være svært at finde energien, og det kan være en enormt pinefuld periode.

Den mørke tid indebærer nemlig nogle krævende udfordringer, dels at kunne håndtere de følelser vi har omkring den mørke tid og dels at kunne klare de praktiske udfordringer i hverdagen. Vi kan nogle gange være tilbøjelig til at underkende, hvor svært det kan være at håndtere vinterhalvårets mørke. Mange af os er ubalanceret i vores energi om vinteren. Vi følger heller ikke naturligt døgnets rytme. Vi tvinger ofte os selv til at være sent oppe og doper os selv med sukker for at få energi, men oftest sker det modsatte.

For mig er det vigtigt at give plads til at omfavne efteråret og ikke trække min energi mere nedad. Jeg handler på flere måder og prøver at omfavne min bolig, puste liv ind i mine rum ved at tilføje små ting med stor effekt. Små ekstra detaljer, som får mig til at føle mig hensat i en tryg fornemmelse og beroliger mig og gør mig i bedre humør.

Der er mange enkle ting, vi kan gøre med de ressourcer vi har for at løse de problemer, vi måtte have i boligen. Vi puster liv ind i vores rum ved at tilføje de ekstra små detaljer. Så bliver vores bolig det sted, hvor vi er hjemme. Når vores bolig er i overskud, forplanter det sig til alle cellerne i vores krop, og vi lader rummene får lov til at leve og fylde os med glæde og energi.

Ubalancer

jordfarver

Det er sårbart at stå der og vise dig selv uden masker, vise dig som du er.
Du skal have tillid til, at du bliver set på med kærlighed. Kærlige mennesker lever i en kærlig verden.
Når andre mennesker overskrider dine grænser, og du lader dem gøre det, har du en ubalance et sted inden i dig. Når du kan mærke, at du gerne vil ønske scenariet var anderledes, er det tid at stoppe op og kigge på, hvad du kan gøre og vil gøre.

Når du skal heale dig selv og dine ubalancer, kan du arbejde med både dine tanker om dig selv og bruge din bolig som støtte. Det handler blandt andet om, at du får jordforbindelse, står godt og hviler i dig selv. Balancen vil give dig ro, stabilitet, tillid og tryghed.

Giv plads til dig

sensommer

Mange af os hyrer eksperter til at klare al tænkning og planlægning for os, og det er ofte en meget ringe hjælp til at vokse som menneske. Når vi samarbejder med eksperter vil vi realisere drømme og mål i en meget større skala.

Jeg har nogle gange deltaget i workshops eller kurser, hvor jeg er kommet hjem med en masse ny viden, men jeg kunne ikke få den viden inkorporeret i mit liv. Jeg var ikke nogle gange slet ikke enig med underviseren. Jeg har nu lært, at viden på et teoretisk plan er én ting og at omsætte den viden til praksis handler om så meget mere. Jeg satte en del af mig selv til side og overlod beslutninger til eksperter og glemte at mærke efter, om jeg var en del af processen.

Processen med at forandre og indrette vores bolig handler så meget om at få afklaret, hvad vi kan og vil gøre og finde vores egen måde at indrette på ud fra den viden, vi får af eksperter. Og ikke mindst lytte til os selv.

Forandring med selvkærlighed

stearinlys

Det kan ofte være meget sårbart at gå i gang med en opgave i boligen. Vi har en ide og får vores projekt i gang. Vi aftaler tid med en håndværker og får bestilt det ønskede tapet. På et tidspunkt møder vi modstand. Det kan være håndværkeren, som ringer og siger, at han er forhindret på det aftalte tidspunkt, og vi må så finde et nyt mødetidspunkt. Det kan også være, at vi får besked om, at det ønskede tapet er i restordre og måske ikke kan leveres foreløbigt.

Nogle gange kan vi allerede her mærke, at modstanden melder sig. Det der i starten føltes som en rigtig god idé føles lidt op af bakke, og tanken melder sig om, at det måske ikke er nu, at det projekt skal i gang. Vi begynder at finde undskyldninger for at slippe projektet og lægge det væk som et skuffeprojekt. Vores humør daler, og det er som om, alt andet i vores omgivelser begynder at larme.

På et eller andet tidspunkt i processen giver vi op. Vi forlader projektet, vi gemmer vores ønsker og drømme væk, langt væk. Her får en del af os brug for hjælp, fordi vi ikke formår at gå ind og kigge på os selv og den modstand, vi ryger i.

Så vær god ved dig selv, når du går i gang med både de små og de store forandringer i din bolig. Og vær opmærksom på, hvor du er på vej hen, så du kender dit mål.

Accept

strand med roen

Accept af din bolig handler ikke om at lade stå til og undgå forandringer og udvikling. Det handler om at acceptere boligen, som den ser ud lige nu, at være med det, der er. Da finder du roen og kan begynde at arbejde med, hvad du gerne vil have ændret. Uden roen kommer du nemmere hen i tilstanden af at blive frygtelig ophidset over de områder i boligen, hvor du måske ikke er kommet længere i din oprydning eller du kan sukke opgivende ved tanken om opgradering af børneværelserne eller den halvfærdige terrasse.

Når du går i gang med at gøre din bolig til det sted, du har det godt, skal processen gerne gerne være et sjovt og hyggeligt forløb.

Processen kan samles i 4 punkter:

1. Hold det simpelt
2. Vær ikke bange for forandring
3. Vær tålmodig
4. Det behøver ikke at være perfekt

Dit hjem er din guide, og når du sætter farten ned, kan du høre, hvad dit hjem har at fortælle dig.

Hvordan håndterer du negative tanker?

de 5 elementer

Når vi har rigtig mange negative tanker og bekymringer, er det meget sjældent, at vi kommer i mål. De fjerner lysten til at gå i gang med vores gøremål, for vi er godt i gang med at omprogrammere vores hjerne. Vi kan synes, at vi er et par skridt bagefter alle andre, og vi lægger ubevidst et pres på os selv.

Vi kan træne os selv i at blive bedre til at se på, hvad vi går og tænker. Og vi kan kigge på, hvordan vi kan udfordre os selv til at tænke anderledes. For vi kan altid tænke noget andet. Flow er en meget vigtig detalje indenfor bevidst boligindretning. Og når vi går rundt med mange negative tanker og bekymringer, skaber vi modstand i vores bolig.

Når vi lærer at se på de signaler, som vi sender ud, kan vi meget bedre arbejde med at ændre dem. Vi er præcis, hvor vi skal være, og vores bekymringer og negative tanker kan ændres nemmere end vi tror, og vores bolig kan hjælpe os. Ofte er det meget enkle skridt, vi skal tage for at ændre vores tanker.

Hvad står du for?

to mennekser

Det er meget nemmere at kigge på andres liv end at skulle tage stilling til os selv. Jo mere travlt vi har med at kontrollere og pege fingre af, hvordan andre tænker og hvad de gør, jo mere travlt har vi med at overhøre os selv.

Sådan behøver det ikke at være. Når vi giver os selv lov til at være med alle vores skævheder og giver slip på de andre, kan vi koncentrere os om alt det, vi gerne vil.

I det øjeblik du giver dig selv lov til at være dig i dit hjem, vil indretningen også falde på plads. Så jo bedre du kan finde frem til en accept af at give dig selv lov til at være dig med alt, hvad det indebærer, kan du beskæftige dig med dig, og det er så befriende. Det at slippe de andre betyder at du bedre kan rumme dig selv. Det er meget bedre at sørge for at indrette din bolig, så den passer til dig i stedet for at pege på andres skævheder. Og det at tage dig kærligt af dig selv er den største og vigtigste gave, du kan give dig selv og andre.

Vi påvirker et rum med vores energi, og på samme måde vil et rums energi påvirke os, når vi træder indenfor. Når vi sætter tid af til os, så vi bliver mere klar på, hvad vi gerne vil have i vores bolig, kan vi få en bolig med stemningen af, at her bor vi og her lever vi.

Få besked via email, når jeg skriver et indlæg

Ellen Plougstrup · Kærmindevej 13 · 7100 Vejle · Tlf.: 23 27 81 75